Caspars Urban Food Bar i Aalborg har lokation centralt i byen, nærmere bestemt Algade 55, og tæt på byens mange shoppingmuligheder. Det lille spisested har deres fokus på de sunde fastfood-muligheder lavet på gode råvarer. Du kan som gæst eksempelvis nyde sunde og smagfulde toasts, næringsholdige salater, proteinfyldte müslibarer, samt stedets friskpressede og udsøgte juices. Du kan også “bare” komme forbi til en velbrygget kaffe hos Caspars Urban Food Bar. Du kan besøge Caspars til frokost eller aften hver dag kl. 11 – 20:30. Desuden kan du også nyde stedets lækre breakfast bowls.
Hvad siger restauranten selv?
“Caspars passion er sund fastfood lavet af gode råvarer. Vores ”Proper Street Food” bringer smilene frem hos de sultne og tørstige med en aktiv livsstil. Nyd med god samvittighed en smagfuld toast, næringsholdig salat, proteinfyldt müslibar, friskpresset juice, et opkvikkende grøntsags-shot eller velbrygget kaffe. Caspars spreder glæde og gør det nemt at leve sundt, selvom det går hurtigt. Vores ånd er at leve en aktiv tilværelse med så meget bevægelse og motion som muligt. Menuen er smagfuld mad og drikke, der bringer smilene frem. De søde har det nemlig sjovere, og de sunde lever længere.”
– Caspars Urban Food Bar
Kendetegn
Café, Brunch, Frokost, Aftensmad, Centralt placeret, Algade, Shopping, Åbent alle dage, Lækre bowls, juicer og salater, Kaffe, Moderne og simpel indretning, Få siddepladser, Sunde råvarer, Vegetar- og veganske muligheder, Glutenfri