Vi kan se, at du anvender Microsoft Internet Explorer som browser. For bedre oplevelse af Dinnerlust.dk, anbefales Google Chrome, Safari eller Microsoft Edge.

Efter deltagelse i "Kniven for Struben": Caféen har skærpet deres koncept

Caféen på Gammeltorv har efter deltagelse i TV-programmet, “Kniven for Struben”, indført et opdateret menukort med enkelte retter, og skærpet konceptet hvor alle retter koster en fast, lav pris på 99 kroner.

 

I starten af marts-måned blev det offentliggjort at Caféen på Gammeltorv i Aalborg skulle deltage i det velkendte TV-program “Kniven for Struben”, som gennem flere sæsoner har besøgt diverse restaurationer i Danmark for at hjælpe dem fremadrettet. I de seneste par uger har optagelserne til programmet så foregået, hvor Caféen har haft besøg af den kendte TV-kok Thomas Castberg, som bl.a. også har været vært i programmet “Masterchef” på TV3.

 

Caféen på Gammeltorv aalborg menukort dinnerlust gl torv book bord reserver åbningstider
Caféens to burgere på menukortet (Foto: Dinnerlust)

 

Om besøget fra TV- og mesterkokken Thomas Castberg, fortæller ejer af Caféen, Mattias Paddon, “Vores primære årsag til at deltage i programmet var ikke fordi vi er på randen af konkurs, ikke kan lave mad eller ingen besøgende har. Vi ville gerne have hjælp til optimering af vores køkken, og at kunne lave endnu bedre mad til vores gæster, og derudover få nogle råd til hvordan vi kan optimere det økonomiske aspekt af at drive vores café.”

 

Og netop menukortet er også blevet justeret en smule, hvor spisestedet har fået enkelte nye retter på kortet. Heriblandt Thomas Castberg’s bud på en burger, nemlig en ‘Romesco burger’.

“Han [Thomas Castberg] ville jo gerne have vi faktisk udskiftede vores populære og klassiske ‘Caféens burger’ med den nye ‘Romesco burger’, men vi oplevede at gæsterne stadig bedst kunne lide den gode, gamle klassiske burger. Derfor har vi valgt at få begge på menukortet, og optimeret vores ‘Caféens burger’ med enkelte ting, såsom sprødt hjertesalat og en anden type hakkebøf for at kunne få den mere rød i kødet.”

 

Caféen på Gammeltorv aalborg menukort dinnerlust gl torv book bord reserver åbningstider
Den nye ‘Romesco burger’ hos Caféen (Foto: Dinnerlust)

 

Udover ovenstående, er der bl.a. også kommet æggekage på kortet, som serveres med salat, tomater og sprødt rugbrød. Herudover har Caféen også fået nye og velsmagende salater på menuen.

En anden udvikling hos Caféen, efter besøget fra Thomas Castberg og TV-holdet fra Viasat, er, at stedet har valgt at gøre deres koncept super simpelt og nemt for gæsterne ved at tilbyde alle retter på menukortet til en fast pris på 99 kroner, med undtagelse af børnemenuen og desserterne, som er billigere.

 

Caféen på Gammeltorv aalborg menukort dinnerlust gl torv book bord reserver åbningstider
Den nye æggekage hos Caféen (Foto: Dinnerlust)

 

Med al sandsynlighed, vises TV-optagelserne fra Caféen på Gammeltorv engang i det første kvartal af 2020. Mattias Paddon fortæller, “Vi er da spændte på hvordan det klippes sammen, da man jo har set uheldige eksempler tidligere, men vi tror på det bliver godt!”

Herudover glæder ejeren sig til at sommeren nærmer sig, hvor der også vil komme enkelte, nye retter på kortet igen hos spisestedet, heriblandt Caféens stjerneskud.

 

Se stedets nye, optimerede menukort samt reservér bord lige her.

Skriv din kommentar

Vi har lanceret Dinnerclub!

Dinnerclub er en ny fordelsklub for dig, som elsker gode rabatter på restauranter, caféer, vinbarer mv.

Til en pris på kun 29 kr. pr. md får du hver måned adgang til eksklusive tilbud - det er under 1 kr. pr. dag - og lige nu er første måned gratis!

Besøg Dinnerclub


Første måned gratis - Ingen binding