Vi kan se, at du anvender Microsoft Internet Explorer som browser. For bedre oplevelse af Dinnerlust.dk, anbefales Google Chrome, Safari eller Microsoft Edge.

Ny, grøn og økologisk café åbnet i Aalborg

Hvis du er fan af mad og drikke fra det grønne og økologiske køkken, herunder blandt andet lækre salater, juicer og bowls, så skal du bare læse videre. I forbindelse med Magasin’s åbning i byen, er caféen Green Neighbour også åbnet da denne er placeret indenfor i Magasin & Friis-bygningen.

 

Green Neighbour fokuserer på sunde, grønne retter og drikkevarer. Konceptet er allerede godt kørende i Århus, men nu åbner de altså også op i “Nordens Paris”. På menuen finder du smagfulde og varierede typer af salater og bowls, og især de 100% økologiske koldpressede juices er en populær vare. Menuen skifter i takt med sæsonerne.

Sloganet og mantraet hos den ny åbnede grønne café i Magasin er også “Eat like you give a damn”, hvilket passer til idéen bag. Stifterne af Green Neighbour mente nemlig, at der var brug for et større fokus på at gøre verden sundere og mere bæredygtig – samt at bidrage positivt til folkesundheden.

 

Lær mere om det nyåbnede spisested i Magasin Aalborg, og se hele “den grønne” menu, lige her på Dinnerlust!