Vi kan se, at du anvender Microsoft Internet Explorer som browser. For bedre oplevelse af Dinnerlust.dk, anbefales Google Chrome, Safari eller Microsoft Edge.

Pressemeddelelse: Dinnerlust udvider til Viborg

PRESSEMEDDELELSE.

Skal du ud at spise i Viborg og omegn? Ny platform giver dig overblikket

Café- og restaurantplatformen, Dinnerlust.dk, har været i gang i omkring et år, hvor man hidtil har fokuseret på Aalborg som den eneste by. Her har iværksætterne bag, Marc Storm Andersen og Oliver Lønstrup Thorsen, fået udrullet platformen til beboerne i Aalborg og omegn, hvor det er muligt at finde et overblik over byens spisesteder, samtidig med at man kan læse om de gode tilbud og nyheder fra byens restaurationer. Nu udvider platformen til Viborg, hvor målet er at assistere viborgenserne med et nemt overblik over spisestederne i byen samt deres gode tilbud og nyheder.

 

Efter et års tid køretid i Aalborg, har de to stiftere- og ejere af Dinnerlust, Marc og Oliver, nu besluttet at rulle platformen ud til Viborg-området. Her vil de hjælpe domkirkebyens – og omegnens – beboere med at lære mere om byens spisesteder samt med at kunne opdage nye oplevelser i form af blandt andet stedernes egne tilbud og nyheder. Marc Storm Andersen uddyber: ”Efter næsten et års tid i Aalborg, hvor vi har været live med platformen, synes vi at vi har fået en god start, hvor vi har fået mange gode tilbagemeldinger fra brugerne. Herudover hjælper vi flere af Aalborgs bedste spisesteder med at nå bredere ud med deres tilbud og nyheder. Vi har hele tiden gerne ville være tilstede i Viborg, og det bliver nu muligt.”

 

De to iværksættere mener at have fundet et hul i markedet på dette område, hvor man med en lokal, nærværende og relevant platform for byens beboere er mere brugbar i lokalområdet. Men hvad kan Dinnerlust, som den store og internationale platform TripAdvisor ikke kan? Oliver Lønstrup Thorsen forklarer: ”Vi er anden type platform end TripAdvisor, fordi vi fokuserer på at have snuden i lokalmiljøet og give en meget mere detaljeret information og viden om de enkelte caféer og restauranter samt relevante lækre tilbud, nyheder og arrangementer i nærområdet.”

 

På Dinnerlust-sitet har hver café- og restaurant en beskrivelse af stedet, samtidigt med at man kan se hvordan stedets menu er strikket sammen. Det er også muligt at se kategorier såsom asiatisk, fransk, brunch, burgers, tapas mv. Herudover har platformen også både en specifik tilbudsside og nyhedsside, der gør opmærksom på, når lækre nye og lækre tilbud er aktuelle fra spisestederne eller når en ny restaurant åbner eller lignende.

 

Udover ovenstående, så er Dinnerlust ikke kun en digital platform. Målet er også at være synlige i bybilledet, hvor man vil fokusere på lækre og specielle arrangementer i samarbejde med byens spisesteder, til glæde og gavn for byens beboere, et tiltag som de allerede er gået i sving med i Aalborg. Her fortæller Marc Storm Andersen: ”Vi har i vores tid og arbejde med Dinnerlust erfaret, at der sker mange fede ting og tiltag hos spisestederne ofte, som er utrolig spændende. Det kan være svært at følge med i det hele, og det er det, vi gerne vil hjælpe brugerne lidt med. Det kan vi blandt andet gøre ved også at samarbejde med de gode restaurationer om at facilitere arrangementer, og give gæsterne nogle oplevelser udover det sædvanlige.”

 

De to stiftere af Dinnerlust, Marc Storm Andersen (tv.) og Oliver Lønstrup Thorsen (th.)

 

De to unge iværksættere er også klar til at skalere platformen og konceptet yderligere, hvis mulighederne byder sig. ”Vi håber selvfølgelig, at brugerne og restauratørerne i Viborg vil tage godt imod os, som det er sket i Aalborg. Drømmen er naturligvis at skalere vores platform yderligere ud til andre byer i Danmark, så vi også kan hjælpe folk i resten af landet med mere lokal og relevant inspiration, som altid vil være det primære fokus,” afslutter Oliver Lønstrup Thorsen.

 

– Publiceret 9. juli kl. 13:59 af Dinnerlust Administration

Skriv din kommentar


Vi har lanceret Dinnerclub!

Dinnerclub er en ny fordelsklub for dig, som elsker gode rabatter på restauranter, caféer, vinbarer mv.

Til en pris på kun 29 kr. pr. md får du hver måned adgang til eksklusive tilbud - det er under 1 kr. pr. dag - og lige nu er første måned gratis!

Besøg Dinnerclub

Første måned gratis - Ingen binding