Vi kan se, at du anvender Microsoft Internet Explorer som browser. For bedre oplevelse af Dinnerlust.dk, anbefales Google Chrome, Safari eller Microsoft Edge.

Teatercaféen har gjort deres café mere børnevenlig

Du skal være logget ind for at gemme dette tilbud.

Login eller Opret


Efter at Teatercaféen åbnede op for frokostservering har de nydt stor popularitet på denne front. Flere gæster har dog efterspurgt et smule mere børnevenligt setup således mødregrupperne også kan hygge sig og bruge stedet. Nu imødekommer den hyggelige café tilknyttet Aalborg Teater dette.

 

Tidligere har vi skrevet om flere gode tiltag, som man har begået hos Teatercaféen, herunder blandt andet at man som stedets gæst kan få tappet sin vin direkte fra fustager, og man har indført eget pantsystem hvor det er muligt at få udleveret en “genbrugsvinflaske” til en pant på 13 kroner, som kan fyldes op med god vin hos Teatercaféen.

Nu har man altså gjort det mere venligt for børn og mødregrupper at nyde stedet. Teatercaféens ejer, Elian Abdel-Ahad, fortæller: “Teatret har sørget for, at der er kommet puslebord på ét af toiletterne, der er købt høje stole, bløde måtter og legetøj, så de små kan være med, mens mor (eller far) får en hyggelig kop kaffe sammen med den andre nybagte forældre.”

 

Elian Abdel-Ahad er forpagter hos Teatercaféen i Aalborg.

 

Han fortsætter: “Teatercaféen har den fordel, at der er masser af plads i foyeren til at parkere barnevognene i tørvejr og der er ingen der skæver til eventuelle høje lyde og gråd – vi er alligevel vant til spændende lyde fra scenerne.”

Læs mere om stedet ved at klikke på linket herunder.

Teatercaféen

Skriv din kommentar