Nytorv 11 Gastro & Bar er en moderne café med passion for godt håndværk samt at give gæsterne en dejlig helhedsoplevelse. Spisestedet har et bredt menukort med klassiske caféretter og blandt andet lækker tapas-servering samt deres søndags “tapas brunch”. Caféen har lokation centralt i Viborg, herunder tæt på gågaden og andre shoppingmuligheder. Hver måned præsenterer Nytorv 11 desuden en ny 2- eller 3-retters menu til en fornuftig pris, ofte med indhold som ikke i forvejen findes på stedets faste menukort. Stedet laver desuden fænomenale drinks og cocktails, og har Happy Hour alle dage fra klokken 15:00 – 17:30 samt fredag og lørdag klokken 22:00 – 24:00. Stedet har også en terrasse og udeservering. Du kan besøge Nytorv 11 både til brunch, frokost, eller til aften, eller kigge forbi til gode drinks og cocktails.
Hvad siger restauranten selv?
“Velkommen på Nytorv 11 Gastro & Bar, et familieforetagende hvor der er hjerterum og højt til loftet. Vi er drevet af passion for vores sted, og det at give vores gæster en super oplevelse uanset om du nyder vores mad, vin, øl, kaffe eller en sen godnatdrink. Vi er et folkeligt og hyggeligt sted, for folk i alle aldre. Hos os kan man kan nyde vores velsmagende drikkevarer og alle køkkenets lækkerier. ”
– Nytorv 11 Gastro & Bar
Kendetegn
Café, Nordisk-inspireret, Stort menukort, Månedsmenuer, Tapas-mulighed, Brunch-mulighed, Burgere, Lækre drinks og cocktails, Happy Hour-mulighed, Moderne lokaler, Centralt placeret, Velsmagende til overkommelige priser, Terrasse og udeservering, Nytorv Viborg