Vi kan se, at du anvender Microsoft Internet Explorer som browser. For bedre oplevelse af Dinnerlust.dk, anbefales Google Chrome, Safari eller Microsoft Edge.

Vintermadlavning over bål: 5 gode ideer til lækre retter

Vinteren er kommet, men det betyder ikke, at udendørshyggen er slut for nu. Der er nemlig ikke noget mere hyggeligt end at sidde omkring et buldrende bål og riste skumfiduser med tykke tæpper, varme halstørklæder og måske en brandvarm gløgg til at give varmen helt ind i hjertet.

Så snart du har fået gang i et knitrende bål på den frosne jord, er der dog meget mere, du kan lave end søde snacks og gløgg. Du kan nemlig bytte de søde s’mores ud med lækker, varm og mættende mad – lavet direkte over bålet.

På Friluft.dk finder du alt det båludstyr, du kunne have brug for – blandt andet bålpander i forskellige størrelser, stegeplader og støbejernsgryder. Læs med nedenunder og bliv inspireret til noget af den vintermad, du kan kokkerere over bålet med dit kvalitetsgrej til udendørs madlavning.

1)     Gryderetter

Den klassiske ret om vinteren – især til udendørs madlavning – er en gryderet fyldt med smag, grøntsager og protein i form af kød, kikærter eller bønner. Du skal bruge en gryde, der kan stå direkte i bålet eller hænges op over flammerne i et stativ, og så er det ellers bare at snitte, hakke, stege af og lade simre, indtil du har en buldrende varm gryderet, der varmer dig fra inderst til yderst og giver dig energi til morgendagens eventyr i det fri.

2)     Vinterbrunch

Er der en bedre måde at starte dagen på end med en solid omgang brunch? Det synes vi ikke, og især ikke, hvis du har en lang dag foran dig i det kolde vejr – og selvfølgelig kan du også lave det over bålet. Brug en god bålpande til din vinterbrunch – enten en der kan stå direkte i eller på en opsats over bålet. Så er det bare at fylde bacon, pølser og æg på panden og vente på, at de varme flammer gør deres arbejde og tilbereder en lækker brunch til den kolde vintermorgen.

3)     Grillede sandwich

Det er altid sæson for en grillet sandwich, så du kan sagtens kaste dig over den varme, sprøde spise, når der er gang i vinterbålet. Det kræver heller ikke mange ingredienser, og de kan grilles både på en bålpande, et stegeflad og i en gryde, alt efter hvad du lige har ved hånden. Grill noget lækkert kød og saml sandwichen med ost, kød og hvad du ellers vil have i den, før du griller den på begge sider og sætter tænderne i varm, smeltet ost, mørt kød og sprødt brød.

4)     Hotdogs

Klassikeren over dem alle: hotdogs. Det er nemt over bål og et hit for både børn og voksne. Hvis du alligevel har en bålpande med, er det nemt at smide både pølser og brød på den, men ellers kan du bruge et bålspyd, en grillkurv, en tilspidset pind eller lignende. Ingredienserne til hotdogs er nemme at have med på tur og hurtigt lave til et solidt, varmt aftensmåltid, men det er lige så ideelt til vinterhygge ude i haven omkring et bålfad eller ildsted. Du kan også finde flere spændende retter til børnefamilier på www.barneguiden.dk lige her hvis du søger yderligere inspiration.

5)     Nem suppe

Det er næsten umuligt at sige ”vinter” uden ”suppe”. Suppe er noget af det nemmeste at lave over bål – du skal bare bruge en stor gryde, der enten kan hænges op over flammerne eller stå direkte i bålet. Lav for eksempel en krydret tomatsuppe, der giver varmen helt ind i maven og kun kræver tomatsovs, bouillon og smagsgivere som løg, gulerødder, hvidløg og krydderier. Du kan også altid tilsætte hvide kidneybønner, pasta, kogt kylling eller hvad du har lyst til for at give mere smag og mæthed.

Skriv din kommentar