Ma Petite France i Aalborg er en fransk-inspireret vinbar. Her er det passionen til de franske vine og delikatesser, samt kærligheden til landet, som driver værket for de to indehavere, Majken og Christian. Vinbarens lokaler på Nørregade er bygget og indrettet med inspiration fra franske steder, og stemningen indbyder til afslapning, hygge og velvære. På Ma Petite France er det naturligvis også muligt at nyde lækkert charcuteri, oste og en fransk baguette til de gode vine fra bl.a. Alsace, Bourgogne, Rhône, Bordeaux og Beaujolais. Du kan besøge vinbaren tirsdag til lørdag. Om tirsdagen har stedet “Sjat-tirsdag”, hvor du kan nyde vin billigere end normalvis.
Hvad siger stedet selv?
“Ma Petite France er en oase, hvor du oplever at roen falde over dig og du omgives af en hyggelig summen fra de øvrige borde. Du vil træde ind i et lille stykke af Frankrig, hvor samtalen nydes over et glas vin, et stykke god ost og baguette. Hos Ma Petite France vil vi give dig den gode vinoplevelse uden belæring om, hvilken sydvendt skråning vinen kommer fra. Hos os oser det af det gode franske liv med et drys af humor. Man skal ikke komme i tvivl om, at man nu er kommet til vores lille Frankrig.”
– Ma Petite France
Kendetegn
Fransk inspireret, Nørregade, Oste, snacks, brød, charcuteri, Små retter, Vinbar & drinks, Social dining, Stort fransk vinkort, Alsace, Rhone, Bourgogne, Champagne, Beaujolais, Savoie, Loire, Delikatesser, Afholder hyggelige events, Placeret centralt i byen, Hyggeligt og intimt, Tæt ved shopping-muligheder, Moderne indretning, Gågade, Rødvin, Hvidvin, Portvin, Vinsmagninger