Dette vil du ikke gå glip af: Nyt og drøngodt koncept hos Søgaards - 'Hele Svineriet'
Du skal være logget ind for at gemme dette tilbud.
Login eller OpretFor nyligt kunne Søgaards Bryghus åbne op for gæsterne i deres nyrenoverede lokaler på C.W. Obels Plads. Her har man blandt andet fået et nyt indgangsparti, der er lagt flot, ny trægulvsbelægning i hele huset samt indkøbt nyt interiør, bygget ny frontdisk, mm. Læs mere om denne historie her.
Udover ovenstående, har man også lavet enkelte ændringer i madkonceptet, og det er netop her at Søgaards Bryghus nu introducer deres enestående nye koncept kaldet ‘Hele Svineriet’.
Det nye koncept er sådan set ret simpelt; En “all inclusive”-oplevelse, hvor det er muligt at nyde en super-lækker 3-retters gourmetmenu (inkl. appetizer samt kaffe/avec til slut), mens man kan drikke alt det vin og øl man kan (ad libitum!) inkluderet i prisen på KUN 499,-
Det nye koncept er altså en oplevelse, som man som gæst ikke får mange andre steder for den nette sum af 499 kroner. Se alt der er inkluderet her nedenfor.
‘Hele Svineriet’ hos Søgaards Bryghus – fredag og lørdag kl. 18:30 – 21:30 – byder på:
- Velkomstdrink & appetizer
- Forret
- Hovedret
- Dessert
- Kaffe/the/avec ad libitum
- – Ad libitum vinbar, frit valg af øl (min. 10 hjemmebryg på hanen), saft/vand hele aftenen (3 timer)
Hos Dinnerlust har vi naturligvis allerede prøvesmagt konceptet, og det fungerer upåklageligt. Tjenerne servicerer dig, og ønsker du opfyldning af øl, så er det bare at sige til. Vinen henter man selv i vinbaren, og det samme med saft/vand. Herudover er man placeret i det hyggelige nye rum, som Søgaards har fået lavet, og som er lukket af for den resterende del af restauranten og pubben.
Det er bestemt et anbefalelsesværdigt nyt madkoncept, som de netop har introduceret hos spisestedet, og som man sjældent ser til en så lav pris for en aften med alt ovenstående inkluderet. Efter kl. 21:30 er man desuden velkommen til at fortsætte aftenen i Missing Bell Brewpub, informerer Søgaards Bryghus.
Søgaards Bryghus kræver dog, at ‘Hele Svineriet’ forudbestilles af gæsterne. Dette kan gøres på +45 98161114 eller mail@soegaardsbryghus.dk.
Skriv din kommentar