Klassiske cocktails med Ginger beer

Er du også helt vild med ingefær, ingefærshots og ikke mindst ingefærøl? Lad os for en god ordens skyld holde os til den originale term, som er ginger beer. Også selvom de fleste sådan set minder mere om sodavand end om øl. Denne sodavand er helt vildt forfriskende at drikke i sig selv, og samtidig er den utrolig god som mixervand til lækre cocktails.
Er din hukommelse, når det drejer sig om drinks med ginger beer, en smule støvet, så skal du blot læse med her, hvor vi vil give dig lidt inspiration til drinksopskrifter, som du kan nyde godt af.
Og nu vi lige snakker om cocktails, så er det jo ikke sikkert, at du selv har lyst til at lave dem. Ofte er det en luksus at få serveret en pragtfuld drink fra en professionel bartender. En cocktailbar, hvor de er yderst professionelle, er hos El Mariachi, så der kan du jo altid prøve at starte.
Moscow Mule
Kender du historien om de tre falliterklærede forretningsmænd? Det kan lyde som indledningen på en dårlig joke, men en vodkaproducent, en isenkræmmer og en bartender sidder på en bar. Vi befinder os i USA, og årstallet er 1948. Vodkaproducenten har trods den manglende efterspørgsel på vodka fra befolkningen, alligevel kastet sig ud i lidt af et vanvidsprojekt. Nemlig købet af et vodkadestilleri. Og det gik ham da heller ikke værre eller bedre end, at han ikke kunne sælge en eneste flaske vodka.
Bartenderen sad med en tilsvarende problemstilling. Han var kommet til at købe et stort parti hjem af den forfriskende ginger beer. Problemet var dog, at stamgæsterne ikke anså denne drik som værende forfriskende, og de ville hellere have deres sædvanlige omgange af øl og spiritus.
Isenkræmmeren var overbevist om, at hans store indkøb af kobberkrus ville blive en stor succes. Men virkeligheden var ham ganske ubarmhjertig, og nu sad han lige så bedrøvet over sin smuldrende forretning sammen med de to andre.
Hvis minus og minus giver plus, så må tre x minus give rigtig meget plus, for da de på én og samme tid fik den samme strålende idé, var det som om at deres lykke vendte tilbage. De ville slå vodka, ginger beer samt kobberkrus sammen, og drinken skulle hedde Moscow Mule. Det blev tiden efter en bestseller, og hurtigt bredte Moscow Mule sig til de amerikanske barer og siden hed til barerne i resten af verden.
Hvordan laver jeg så en Moscow Mule?
Det er ganske simpelt. Først finder du dit Moscow Mule kobberkrus frem. Hvis ikke du er i besiddelse af sådan et, så vælger du bare dit yndlingscocktailglas og fylder godt med isterninger heri.
Nu skal du blot bruge:
- 6 cl vodka
- 2 dl ginger beer
- Limesaft fra en halv limefrugt
- Limefrugt skåret i skiver
Efter du har gjort dit cocktailglas klart, så hælder du først vodkaen over isen. Pres nu saften fra den halve limefrugt ned i glasset og top afslutningsvist om med ginger beer. Du kan selv vælge, hvor meget du ønsker at pynte drinken yderligere. Men læg gerne 1-2 skiver friskskåret limefrugt i glasset også. Den legendariske Moscow Mule er hermed klar til servering.
Dark N’ Stormy
”Colour of a cloud only a fool or a dead man would sail under”. Sådan skulle en soldat angiveligt have udtrykt sig efter 1. verdenskrig, da han første gang smagte den ikoniske Dark N’ Stormy. Og netop dette citat har ledt til drinkens navn.
Der findes mange variationer af Dark N’ Stormy, men ifølge beretningerne så er det kun, når den laves med Goslings Black Seal rom, at den rent faktisk kan serveres under dette navn. I sin tid var det nemlig Gosling-brødrene, der producerede denne rom på Bermuda. Da det også var på denne ø, at britiske tropper fremstillede ginger beer, var det naturligvis blot et spørgsmål om tid, før de to ingredienser ville finde hinanden i det samme glas.
Hvordan laver jeg en Dark N’ Stormy?
Ligesom med den ovenstående Moscow Mule, er det ganske simpelt at lave en Dark N’ Stormy. Du skal blot finde et glas frem og fylde isterninger heri.
Herefter skal du bruge:
- 5 cl rom
- 2 dl ginger beer
- Saften fra ½ limefrugt
- Limefrugt skåret i skiver
Hæld først rommen over isen i glasset. Herefter presser du saften fra en halv limefrugt og topper op med ginger beer.
For at give lidt ekstra syrlighed kan du putte en skive limefrugt ned i drinken også. Men ellers er den klar til servering.
Kan jeg egentlig lave ginger beer selv?
Det korte savr er naturligvis, ja. Ligesom med så mange andre drikkevarer kan du også lave din egen ginger beer. Her kan det være en god idé at have en smule erfaring med fermenteringsprocesser, så du allerede på forhånd har det helt rette udstyr. Men ellers finder du en god opskrift på ginger beer lige her.
Hermed har du fået både lidt historie og lidt inspiration til, hvordan ginger beer kan indgå som et bærende element i to ikoniske cocktails. Nu er det sådan set blot at gå i gang, så du kan få smagt på sagerne.
Skriv din kommentar