Vi kan se, at du anvender Microsoft Internet Explorer som browser. For bedre oplevelse af Dinnerlust.dk, anbefales Google Chrome, Safari eller Microsoft Edge.

Nyt frokostkort hos Karma Sushi: Prøv de lækre Chirashi Bowls

Karma Sushi-kæden har efterhånden etableret sig i Danmark, og er et populært sushisted på restaurantscenen. Dette gælder også i Nordjylland og Aalborg, hvor Karma Sushi på Ved Stranden er ét af de populære steder.

Nu melder restauranten ud, at i de fra i dag, torsdag den 15. november, lancerer et nyt frokost-menukort med spændende nye sager som stedets gæster kan nyde.

 

I det nye frokostkort finder man stadig deres velsmagende sushi, samt retter såsom miso consommé, tangsalat og okrasalat. Men det nye og interessante på frokostkortet er deres Chirashi Bowls.

Om disse fortæller Karma Sushi: “Chirashi er en ret der stammer fra Japan, som består af sashimi med en bund af ris med eddike. Hos Karma Sushi er vores Chirashi bowls selvfølgelig lavet med samme høje kvalitet og udskæring af fisken, som vores sushi. Den differentierer sig derfor fra den oprindelige ret, som blev opfundet da man skulle bruge resterne fra de fisk man skar sashimi af, og dermed endte med at bruge disse og dermed opfinde Chirashi bowlen. Men hos os er dette selvfølgelig ikke tilfældet, vi serverer bowlen i samme høje kvalitet af råvarer og gode smag som vi er kendt for. Bowlen er nem, hurtig og let at spise – helt perfekt til frokost.”

 

Tjek hele det nye frokostkort (samt deres aftenkort) lige her – og se bedømmelser, reservér bord, mm.

 

Karma Sushi frokost chirashi bowls

 

– Gå på opdagelse i vores sushi-kategori lige her – og opdag byens steder hvor I kan nyde sushi.