På Sankt Mathias Gade 9 finder du café og madhuset med navnet For Enden af Gaden. Her finder du et overdådigt madhus, som huser hele 3 etager. Menukortet er nordisk inspireret, og al maden udfærdiges ved brug af friske råvarer, samt med økologi og bæredygtighed i højsædet. Køkkenet har for nyligt gennemgået en total renovering, således det nu lever op til alle moderne standarder. Lokalerne er tilmed hyggelige og charmerende, og koblet med madhusets fokus på hygge, kvalitet og god service, er For Enden af Gaden bestemt et besøg værd. Du kan besøge spisestedet til brunch, frokost samt til aften. Du kan som studerende få 10% studierabat på frokostkortet ved fremvisning af gyldigt studiekort.
OBS: Køkkenet har åbent mandag til lørdag kl. 11:00 – 21:00, søndag kl. 10:00 – 20:00.
Hvad siger restauranten selv?
“Hos os er hyggen, stemningen, kvaliteten, den gode service og dig – gæsten, altid af højeste prioritet. Vores menuer er nordisk inspireret og alle retter er naturligvis lavet fra bunden, af friske råvarer med økologi og bæredygtighed i højsædet. Vi gør en stor indsats i alle henseender, når det handler om at tænke i bæredygtighed, økologi og i at handle så lokalt som muligt. Bakkely ved Liseborg, Kirsten fra Dollerup, Mark fra Hvalpsund, Heinz fra Hjarbæk og Dahls Vinhandel, er bare nogle få af vores mange gode lokale leverandører.”
– For Enden af Gaden
Kendetegn
Nordisk, Stort menukort, Sæsonpræget menu, Hyggelige og stemningsfyldte lokaler, Centralt placeret i Viborg, Populært sted, Bæredygtighed, Økologi
06 Anmeldelser Skriv en Anmeldelse