Vi kan se, at du anvender Microsoft Internet Explorer som browser. For bedre oplevelse af Dinnerlust.dk, anbefales Google Chrome, Safari eller Microsoft Edge.

Ny gourmetrestaurant åbner op i Aalborg: Top-professionelle folk står bag

Som vi ofte har beskrevet her på Dinnerlust, så har restaurationsscenen i Aalborg været gennem en fantastisk udvikling gennem de seneste år. Rigtig mange gode restaurationer er efterhånden placeret i byen, og gourmetniveauet er vokset til nye højder.

Dette ser nu ud til at fortsætte, da der til januar 2019 åbner endnu en ny gourmetrestaurant op på Løkkegade (for enden af Danmarksgade). Dermed er det også starten på en ny tankegang i form af placeringen på top-spisesteder i Aalborg, der normalvis er placeret omkring den mere centrale del af byen.

 

Der er nemlig tale om restauranten, der får navnet Alimentum, og det er ikke hvem-som-helst der står bag det nye spisested. Det er nemlig to dygtige og top-professionelle folk i Søren Birch og Simon Bjerre Pedersen der har besluttet sig at forfølge dette nye eventyr. De to er tidligere ansatte hos top-restauranten Restaurant Tabu, som de fleste kender som én af de bedste i “Nordens Paris”, men nu har de altså valgt at gå solo og netop “udfordre” Tabu, og give aalborgenserne og nordjyderne endnu et sted at nyde gastronomi i verdensklasse.

 

Søren Birch kommer til at stå for det høje niveau i køkkenet, mens Simon Bjerre Pedersen vil sørge for det samme på service-delen da han bliver restaurantchef på Alimentum. Søren Birch vil med sin store viden og evner kokerere mad baseret på enkle kvalitetsretter lavet på lokale og bæredygtige råvarer og med inspiration i det (ny-)nordiske gourmetkøkken. Simon Bjerre Pedersen vil med sin store passion og viden omkring vin- og saftmenuer samt hans enestående evner i tjenerfaget.

 

Alimentum’s logo (Kilde: Stedets hjemmeside)

 

Alimentum kommer som nævnt til at fokusere på gastronomi lavet med høj kvalitet, stor passion samt lokale råvarer. De fortæller desuden at menuerne vil kunne tilpasses Nordkraft og Musikkens Hus’ koncerter, arrangementer og rytme.

Planen er i øjeblikket at Søren Birch og Simon Bjerre Pedersen vil åbne Alimentum onsdag den 9. januar, og derfor er de også i fuld gang sammen med flere håndværkere at få det nye sted gjort klar til åbningen. Indretningen vil også både være inspireret af både det urbane og bæredygtige – herudover vil stedet være meget intimt med plads til få gæster hvilket er medvirkende til at der altid er et stort fokus på at gæsterne får en eminent oplevelse.

 

alimentum aalborg løkkegade gourmet restaurant café 9000 nordens paris dinnerlust reserver bord menukort åbningstider
Simon Bjerre Pedersen (tv.) og Søren Birch (th.) åbner Alimentum til januar 2019. (Kilde: Facebook)

 

Her på Dinnerlust.dk vil i naturligvis kunne følge med i udviklingen af den nye top-restaurant, når der er nyt heromkring, samt kunne finde spisestedet her på siden indenfor de næste par dage, hvor man vil kunne læse beskrivelse, se billeder, menukortet samt reservere et bord.

Vi glæder os til åbningen af Alimentum, og ønsker ejerne tillykke!

 

Alimentum’s hjemmeside kan du besøge her.