Vi kan se, at du anvender Microsoft Internet Explorer som browser. For bedre oplevelse af Dinnerlust.dk, anbefales Google Chrome, Safari eller Microsoft Edge.

Spændende latinamerikansk restaurant i Aalborg: Restaurant Menéndez åbner til marts

De fleste ved, at restaurationsbranchen er en hård én af slagsen. Flere restaurationer må løbende lukke eller dreje nøglen om grundet hård konkurrence. Dette kan også ses i Aalborg med nylige lukninger af Sørensens Restaurant & Musikbar, Restaurant Viande og Café Ib Rene Cairo. Samtidig har niveauet i Aalborg dog heller aldrig været højere og med så mange fantastiske café- og restaurantmuligheder at vælge blandt, til glæde og gavn for gæsterne.

 

Nu vil endnu en ny restaurant bidrage til det tårnhøje niveau i byen, og det er ikke hvem-som-helst der står bag det nye sted. Det er nemlig Anne-Marie Menéndez, som er medejer i Nam-restauranterne i Aalborg, Restaurant Nam og Nam Noodles.

Det nye sted kommer til at fokusere udelukkende på det latinamerikanske køkken med bl.a. forskellige tacos og ceviche. Anne-Marie Menéndez har selv latinamerikanske rødder, og hun ved præcis derfor hvordan maden- og drikkevarerne skal smage samt hvordan det nye sted skal styres. Navnet på den spændende, nye restaurant bliver Restaurant Menéndez, og åbner i Restaurant Viande’s gamle lokaler på Ved Stranden 7.

 

restaurant menendez aalborg restaurant logo ved stranden dinnerlust nam café 9000 oversigt latinamerikansk
Der vil bl.a. blive serveret lækre typer af ceviche hos Menéndez (Kilde: Vimeo)

 

Det bliver dog en helt anden energi og indretning der skal være i lokalerne, og derfor er folkene bag også allerede nu i fuld sving med at renovere lokalerne, der er placeret helt centralt i Aalborg. Herudover fortæller Anne-Marie Menéndez,  at konceptet med flere serveringer for én samlet pris, som på Nam, også vil blive bragt med til Restaurant Menéndez, men der vil også blive et stort fokus på lækre cocktails tilpasset til maden.

 

Menéndez vil desuden kunne tilbyde deres gæster at nyde de hyggelige gårdhaver lige bag restauranten, når vejret indbyder til dette. Gårdhaverne vil stedet desuden komme til at dele med den fransk-inspirerede Bistro Dejavú samt Restaurant NO76.

 

restaurant menendez aalborg restaurant logo ved stranden dinnerlust nam café 9000 oversigt latinamerikansk
Der vil også blive serveret lækre variationer af tacos og tortillas hos det nye sted (Kilde: Vimeo)

 

Fælg bl.a. med i det nye latinamerikanske steds udvikling på deres Instagram og Facebook. Planen er, at stedet åbner til marts.
Herudover vil du også kunne finde stedet her på Dinnerlust, når vi nærmer os åbningen af det nye spændende spisested.

 

Vi har lanceret Dinnerclub!

Dinnerclub er en ny fordelsklub for dig, som elsker gode rabatter på restauranter, caféer, vinbarer mv.

Til en pris på kun 29 kr. pr. md får du hver måned adgang til eksklusive tilbud - det er under 1 kr. pr. dag - og lige nu er første måned gratis!

Besøg Dinnerclub


Første måned gratis - Ingen binding